onsdag den 17. december 2014

❆ God jul og godt nytår ❆

Her fra Zahlezoom er der ikke andet tilbage end at sige tak for i år, og hvis det ikke er blevet nævnt tidligere, så skal I zahlensere have tusinde tak for støtten her til bloggen! 
3.g'erne har arbejdet hårdt på deres SRP, mens resten af skolen har spist pebernødder og ventet på juleferien, som endelig er her(!!!)
Inden vi takker helt af, så vil der i morgen, fredag d. 19. december, være julecafé på skolen efter juleindledningen i kirken. Vi kan på det kraftigste anbefale at komme til Julecaféen, som starter kl. 10.45. Her er der mulighed for at ønske alle en god jul, så kom og vær med!

Tak for i år, glædelig jul og godt nytår! I ønskes en god ferie fra Zahlezoom og ikke mindst Troels. 
Husk - når ferien engang slutter, og skolen starter igen, så vender vi også tilbage.

mandag den 15. december 2014

X-mas konkurrence #nr.1 VINDEREN

Tak til alle der deltog i vores første "gæt-en-lærer"-konkurrence! Læreren på billedet er Camilla Trolle. Vi har trukket lod blandt de, der har svaret rigtigt og vinderen blev Emmy Nielsen fra 3.b.
Tillykke!
Præmien kan afhentes på Camilla Trolles kontor.

onsdag den 10. december 2014

Julefest // 5. dec. 14 ☃

Hvis du endnu ikke har fået set de lækre billeder fra julefesten, som Asia Magpantay (2.C) har taget, så få et smugkig her. Klik på linket for at se mere.






Månedens Zahlenser


Navn: Emil Clement
Klasse: 2.c
Civilstatus: single

Hvad kendetegner dig?
- Ballet, helsefreak og mærkelig. 

Har du en inspirationskilde?
- Det ved jeg ikke helt. Jeg er rimelig spontan, størstedelen af de ting jeg gør, sker lidt tilfældigt. Der er ikke nogle jeg ser op til på den måde.

Hvis du var et par underbukser, hvilke slags var du så? (fx g-streng, boxers eller panties)
- Calvin Klein. 

Hvad laver du typisk efter skole?
- Jeg tager nok ud og træner ballet. Så jeg er nok rimelig kedelig på den måde, for det tager virkelig meget af min tid. (Emil har lige været i Rusland og danse). Og så fester...

Hvilken type er du i byen?
- Jeg vil sige, at jeg er nok typen som enten ikke drikker så meget, men hvis jeg så gør, går jeg all in, og så får jeg altid lavet noget, som bare er totalt lort; At ende i Sverige, vågne op på en bænk et sted, tage nogle forskellige toge, lidt langt ude ting. Hvis jeg er nogle steder, og jeg bliver grebet af stemningen, går jeg all in, ellers kommer det meget an på, om jeg har lyst til at drikke og hvad. Men det kan godt være lidt akavet nogen gange, fordi jeg tænker: "Fuck nu er det sket igen". Det er lidt ærgerligt, men det er meget sjovt.

Hvis var en kendt, hvem var du så?
- Jeg tænker at det ville være en person, der var rimelig spontan. Men ellers så skulle det være en person med et liv, hvor der bare sker en masse ting, måske en statsminister.

Hvad er dit bedste scoretip?
- Bare gå all in, lad vær' med at holde dig tilbage. Altså sig hvad du mener!

Hvad ser du frem til i den nærmeste fremtid?
- Rusland. Det bliver rimelig spændende at se, for jeg er blevet inviteret derover, fordi jeg først "bare" skulle se noget ballet med min familie, men så endte det med, at jeg blev inviteret af et ballet akademi i Skt. Peterborg for at danse. 

Har du et godt råd til de "nye" putter?
- De skal bare være dem selv, og deltage i hvad gymnasiet laver. Hvis de blander sig lidt, er det meget fedt. 

Har du nogle helt specielle juletraditioner?
- Jeg er lidt negativ omkring jul, indtil det bliver d. 23. december. Jeg er ikke kæmpe tilhænger af jul, jeg synes det er lidt overvurderet.

Har du et nytårsfortsæt?
- Ikke drikke ligeså meget til fester, det må ikke ende så galt som de andre gange, det er bare pinligt. Det er mit nytårsfortsæt.

Husk at hvis du har noget du synes skal på bloggen eller andre tips, så skriv til os på zahlegym@gmail.com


mandag den 1. december 2014

X-mas konkurrence #nr.1

Inden længe er det juleaften, og hold da op hvor vi glæder os. Ikke blot til julekager, julehygge og forhåbentlig en smule sne, men selvfølgelig også til julegaver! Hvis du er ligeså spændte på, hvad der mon gemmer sig under juletræet som os, kan vi hjælpe dig med at gøre ventetiden mere udholdelig. 
På nedenstående billede, ser du en af Zahles mange lærere. Konkurrencen går ganske enkelt ud på, at gætte hvilken lærer der gemmer sig på billedet. Vi kan sige så meget, at billedet er fra den pågældendes lærers egen gymnasietid. 
Der er lækre præmier på højkant! Så send os dit bud på: zahlegym@gmail.com eller send os en "direct message" på instagram. 

Vi trækker lod blandt de rigtige svar. Held og lykke!