mandag den 24. august 2015

Mandags Mou

(Fra højre: Nicoline Wirenfeldt 2.c og Emilie Mousten 2.c)

Godmorgen til alle veludhvilede og friske Zahlensere.
Så er det blevet mandag, og som den nyeste tilføjelse til Zahlezoom, har jeg fået lov at få et lille skrivehjørne, hvor jeg nogle mandage deler mine tanker med jer. Disse indlæg vil komme, når jeg har noget på hjertet.

For at få alt på det rene, vil jeg forklare at navnet ikke har forbindelse til Mou-supper, og Zahlezoom bliver ikke sponsoreret. Navnet er blot en forkortelse af mit efternavn, Mousten.
Og med de ord, lad mig introducerede mig kort. Jeg hedder Emilie og går i 2.c. Ud fra det kan i regne ud, at jeg enten er sproglig eller klassiker, og hvis du gættede på det sidstnævnte, tog du grueligt fejl. Jeg støtter altid op om Zahlesfesterne, og håber at i vil gøre det sammen med mig i år. Hvis jeg ikke ses på floor, så ved i noget er galt.

Som så mange andre Zahlensere er jeg glad for at genforenes med Zahles igen efter sommeren. Ferie er altid godt, men at være tilbage i varme lokaler omringet af svedige unge mennesker mens vi lærer om ting, jeg aldrig vil fatte, vil altid ligge højest på min liste over ting jeg nyder i livet.
Det er skønt at se nye ansigter på gangene, og med det mener jeg selvfølgelig de nye putter.  Jeg håber så sandeligt, at alle de ældre elever sørger for at tage godt imod dem :P
Husk at introfesten og intromiddagen er nu på fredag, og som tutor skal jeg nok sørge for, at det bliver en aften i aldrig glemmer. Og endnu vigtigere end introfesten er selvfølgelig Cajscup, hvor du både bliver udfordret fysisk,  mentalt og kreativt, da du skal udtænke strategier for dit holds performance på banen, samtidigt med at i er klædt ud, i hvad der måske kan vinde konkurrencen om årets bedste udklædning. Ligesom jeg støtter op om Zahlesfester, så støtter jeg i den grad også op om udklædningen til Cajscup, og jeg glæder mig til at se jer alle i farverige skørter, fjollede kjoler og andet godt.


Det var det for denne gang, blot en kort appetizer for hvad der kommer på programmet senere i forløbet. God dag til alle, nyd vejret og husk at drik en masse vand.

onsdag den 19. august 2015

Repeatminister

Vi stødte ind i søde Sofie Anderskouv fra 2.b, som ikke blot er 'kasserer' for elevrådet (trods hun aldrig har set skyggen af nogen penge), men som også er 2. g's hurtigste løbere. Vi spurgte hende hvilken sang, hun ikke kan få nok af. Sådan lød hendes svar:

Mimimi, sexy mii! Ugens eller måske årets ultimative sang, som kører på repeat når jeg pumper i fitten, eller trænger til lidt selvtillid på vej til skole. Når man sætter 'Mimimi' i ørene, bliver jeg mindet om det sexede liv på Zahles, ja, man får med andre ord lyst til at springe spontant ud i dans når linjerne 'look at my bottom, give it a kiss' strejfer ens øregang! Hvis ikke denne ultimative partystarter af en sang bliver spillet til introfesten, er dj'en ikke up to date... Den er helt klart et lyt værd!


Summer is over, but....

Der skal lyde et kæmpe velkommen tilbage, og et endnu større velkommen til de nye putter! Nogen har måske fundet sommerferien lang, men vi er sikre på, at der er flere af jer Zahlenserer, som sagtens kunne have brugt et par ekstra uger... Men når det nu skal være, så er vi glade for at være tilbage. Det nye skoleår begyndte officielt i går, og dermed kan vi se frem til en lang række begivenheder som f.eks. 'Dyrehaven'. Som mange af jer ved, går dagen med masser af øl, putte- drenge og piger smurt ind i tus og måske lidt kysseri under stjernehimlen. Det skal nok blive rigtig sjovt!

Til jer putter lover vi, at jeres tutorer, såvel som resten af skolen, nok skal tage rigtig godt imod jer. Vi er helt sikre på, at der er flere elever fra 2.- og 3.g (ingen nævnt, ingen glemt), som vil sørge for, at i får det ekstra godt både i skoletiden, men så sandelig også efter festerne osv....

Altså kort sagt, det er skønt at se jeres smukke ansigter igen!