Velkommen tilbage til den
anden udgave af Mandags Mou. Da jeg sad i weekenden og skulle komme på et godt
emne for denne mandags indlæg, så kredsede mine tanker om noget som mange
Zahlensere elsker højt. Nogle mere end andre, og nogle for meget. For én ting
som os Zahlensere har til fælles er nok den venneanmodning, vi har modtaget på
Facebook, fra en profil der går under navnet Zahles Zladder. Ja, dagens emne er
sladder.
Der har, mens jeg har
gået på Zahles, været flere episoder hvor lignende sladderprofiler er dukket
op. Hele skolen var involveret. Camilla gik fra klasse til klasse for at
forklare situationen, ledelsen var rystet, og de elever der blev skrevet om på
siden havde mildest talt en rigtig dårlig oplevelse.
Personligt synes jeg at
det er fjollet. Hvem har behovet for at udstille andre på denne måde? Hvad så
om to putter kyssede til sidste fest? Hvad så om en 3g’er knækkede sig. Det er
i bund og grund fuldstændigt ligegyldigt. Nogen gange sker der ting, som man ikke
er særlig stolt af, og jeg syntes at disse ting bør kunne glemmes, hvis
pågældende personer ønsker det.
Profilen blev slettet her
i weekenden, men desværre har jeg svært ved at tro, at det er den sidste der
dukker op i min tid på Zahles.
Der er sikkert et par
stykker der bukkede under af ren og skær nysgerrighed, og fik trykket på
’accepter’ til denne latterlige profil. Smut lige ind og fjern Zahles Zladder
som ven. Hvis de intet publikum har, bliver profilen slettet før eller senere.
Så lad os i fællesskab
blive enige om, at os på Zahles ikke vil være med til at hænge hinanden ud på
denne måde. Drop falske rygter, og bland jer udenom ting, der ikke vedkommer
jer.
Facebookprofilen er ikke
den eneste ting, man skal være opmærksom på. Den kom nemlig hånd i hånd med
Instagram profilen ’Zahles Znakker’, som jeg formoder er af samme koncept. Der
er dog - heldigvis - ikke postet noget endnu, og jeg håber at siden forbliver
tom.
Dette halvkedelige indlæg
kommer dog med en positiv slutning. Der er nemlig også gode ting at hente på de
sociale medier. To Zahlensere har startet instagramprofilen
’zahlesinstaudvalg’. Denne profil går ud på at poste billeder fra diverse
Zahlensere, og på den måde gøre det lettere for elever at finde Zahlensere, der
er værd at følge. Første elev der blev udpeget som ugens instaprofil var Clara
Wiese 3.D, stort tillykke med det.
Så bliv ved med at post
lækre billeder, og så ser du måske en dag dit billede på zahlesinstaudvalg
profilen :D